Selmas leukæmi

I aften skyder vi nytåret ind og ser med stor forventning
frem mod et nyt og spændende år. Selvom det kun er 25 dage siden, vi skrev –
hvad vi troede skulle være – det endegyldigt sidste indlæg, så føles det som
evigheder siden. Der er sket så meget siden, at der skal knyttes et lille PS
til bloggen. En nødvendig afrunding.

Onsdag d. 16. december underskrev vi salgsaftalen på vores
hus. En begivenhed vi har længtes efter
i snart et år, og nu er det en realitet. Vi flytter – og vi flytter snart! For køber
ønskede hurtig overtagelse. Vi fik en måned. Og den er snart gået.

Køber overtager huset d. 15. januar, og flyttefolkene er
booket til at rykke alle vores ejendele – som skræmmende nok fylder helt
utroligt meget – de kommer fredag d. 8. Så julen har budt på megen oprydning,
ture til lossepladsen, pakken i kasser og nostalgi. Sortering af
leukæmi-dokumenter og billeder. Ting, der skulle afsluttes, før de kom i
kasser. Det har været svært og godt.

Der har heldigvis også været ro på julen, så pigerne har
kunnet nyde glæden, forventningen og familiehyggen. Det har været så skønt. Og
vi er dybt taknemmelige for, at vi har haft ferien til at ordne og pakke, før
vi skal flytte. Ellers havde vi været udfordrede – mere end vi allerede er 🙂

I ugen før jul nåede vi på mirakuløs vis at få styr på alle
de praktiske ting i forbindelse med at flytte en familie fra en kommune til en
anden. Vi har fundet en lejlighed i Silkeborg, som vi kan være i, indtil vi
finder det, vi skal bo i på mere permanent basis. Vi har styr på Selmas skole,
og der bor en pige fra klassen på vores nye vej – det er en god start. Nanna og
Frida har fået plads i samme integrerede institution. Det var et fantastisk
lykketræf – og det lykkedes! Vi besøgte Skovbuen tirsdag før jul, og det bliver
godt. Og så skal vi nok nå alle de resterende ting. Vigtigst er, at der styr på
vores unger.

Vi er på vej, og vi glæder os. Det bliver hektisk for en
periode, og det klarer vi også. Det bliver så godt, og vi glæder os til en ny
start med nyt job, ny by, ny skole og meget mere. Og vi kommer selvfølgelig til
at savne Viborg og de dejlige venner, vi har her.

Vi har ingen nytårsforsætter. Alligevel skal vi huske at
tale sammen, hygge, slappe af, lade det rode (hvilket vi gør godt), lege og
kramme. Så skal det hele nok gå.

Vi ønsker dig et godt og lykkebringende nytår.

Kærlig hilsen Lene og Christian

Tanken var, at dette sidste indlæg skulle være lagt på
bloggen i den weekend, Selma tog sine sidste kemopiller. Sådan blev det ikke.
Nu er der allerede gået 16 dage – tiden flyver.

238 blogindlæg: Så
mange gange har vi nedfældet vores tanker og erfaringer i løbet af de sidste
2,5 år. 238 gange har vi haft noget på hjerte, som vi ikke kunne slippe uden at
få det ud gennem fingrene. I årene der kommer, vil disse 238 indlæg skabe
forståelse og indsigt for vores tre dejlige piger, der ikke husker, hvordan
tiden har været. Heldigvis. Så det er en stor gave for os, at vi har skrevet
vores historie ned. Både for os voksne og for pigerne. Med det afsæt kan vi
komme videre.

Det er også for at komme videre, at bloggen nu må afsluttes.
Allerede da jeg i Selmas første år på børnekræftafdelingen drøftede vores
bloggeri med daværende psykolog på daværende A4, sagde hun klogt, at vi skulle
passe på ikke at hænge fast i kræftverdenen og huske at komme videre. Hvor det
har været en vane at gå og vende og dreje tankerne i hovedet med det formål at
få dem ned på skærmen, skal det nu være en vane at sige ”Pyt” og lade tingene
ligge. Ikke at give det lov at fylde for meget. Det bliver svært til en start
men også sundt for især mig (Lene). For
vi vil jo altid kunne finde noget at skrive om. Og det skal vi ikke.

Om Selma: Vi har
mærket stor forbedring med Selma i løbet af de sidste par uger. Hun har det
bare bedre efter endt kemobehandling. Som hun sagde en dag: ”Jeg har slet ikke
kvalme mere…”. Gad vide, om hun har haft kvalme i 2,5 år… Pyha. Hun har det
bedre. Hun er frisk, glad og mega fjollet om morgenen. Har mere energi. Har
lyst til at smage på nye og flere forskellige ting – selvom hun stadig er
enormt selektiv, spiste hun lige en tørret figen i dag, bare lige for at prøve.
Det er fantastisk. Det er så godt for hende. Og hun trives i skolen og hygger
herhjemme og med sine veninder. Jeg håber snart, at hun kan være af sted fuld
tid i skole og SFO. Men nu får vi se. Ting tager tid.

Om vores familie:
År 2016 bliver starten på en ny tid for os som familie. En god tid. En travl
tid. Og en spændende tid. Jeg (Lene) har fået job pr. 4.1.2016, og det glæder
jeg mig helt vildt til. Samtidig er jeg også ængstelig, for de sidste 2 fulde
år har jeg gået hjemme og har kunnet tage mig af Selma og resten af min familie.
Men jeg er så lettet over, at jobsøgningen har båret frugt. Jeg skal arbejde i
Herning som International Koordinator på VIA Erhverv, og det bliver super
spændende. Derfor er der lagt endnu mere pres på, for at vi får solgt vores
hus, for det bliver et puslespil, når vi skal pendle til hhv. Silkeborg og
Herning fra Viborg. Men vi skal nok få det løst. Det vigtigste er, at
vi alle har det godt og har tid til at være sammen og nyde tiden og hinanden. Og
pigerne er glade og bliver så store alle tre <3

Farvel kræft: Vi
håber at have sluppet børnekræftverdenen for altid. Heldigvis slipper vi den
med nye venskaber og gode relationer, så vi sammen kan mindes den største
udfordring, vi til dato har haft som familie. Leukæmien vil altid være en stor
og alvorlig del af vores historie, men vi har lært meget af tiden – som familie
og som mennesker. Vi vil ikke anbefale det til nogen, men vi lærte at leve i
det og nyde tiden og hinanden – når det nu var sådan, det skulle være. Jeg
skriver i datid. For nu er det datid. Selvom de næste 5 års kontroller vil
krible i maven af nervøsitet (og som vi nok vil have det, så længe vi lever),
så må vi tro på, at det nu er overstået.

Selvom jeg har skrevet dette sidste og flere af de seneste
indlæg, har Christian altid haft muligheden for at komme med sine gode input
før publicering. Det har han også gjort denne gang. Og nu er det slut.

Kærlige hilsner og glædelig jul.

Lene, Christian, Selma, Nanna og Frida

Da jeg kom hjem efter at have afleveret pigerne her til
morgen, stod der en skønneste hilsen på trappen: Champagne og chokolade til
fejring af en fantastisk milepæl – indtagelse af de sidste kemopiller i aften.
Tak til gode venner! Jeg blev så rørt.